-
1 krypa
det kryper i mig mir kribbelt es in den Fingern;krypa 'fram hervorkriechen; fig zum Vorschein kommen;krypa i'hop zusammenkriechen; (sich hin)kauern, hocken; sich ducken;krypa om'kring herumkriechen; herumkrabbeln;krypa till kojs fig in die Federn kriechen -
2 krypa
verbum1. krybe, kravleKrybe ned i sengen, putte sig
2. gå/bevæge sig langsomt (også i overført betydning)Juleaftensdag synes børnene, at timerne går alt for langsomt
Han er så klam, at jeg får det dårligt
4. spille et lavere kort end spilleren før (sport, spil og leg)Krypa bakom någon/något
Putte sig i læ af nogen, ængsteligt prøve på at få støtte hos nogen/noget, søge støtte
Krybe i støvet, vise sin underdanighed (ubetydelighed)
Krybe til køjs, gå i seng
-
3 krypa
verbum1. krybe, kravleKrybe ned i sengen, putte sig2. gå/bevæge sig langsomt (også i overført betydning)Juleaftensdag synes børnene, at timerne går alt for langsomtHan er så klam, at jeg får det dårligt4. spille et lavere kort end spilleren før (sport, spil og leg)Særlige udtryk:Krypa bakom någon/något
Putte sig i læ af nogen, ængsteligt prøve på at få støtte hos nogen/noget, søge støtteKrybe i støvet, vise sin underdanighed (ubetydelighed)Krybe til køjs, gå i seng -
4 kriechen
-
5 kryper
[kr'y:per]verbползать -
6 KRJÚPA
* * *(krýp; kraup, krupum; kropinn), v.1) to creep, crouch (vóru dyrnar svá lágar, at nær varð at krjúpa inn);2) to fall prostrate, kneel (þá er vér krjúpum til hans með iðran).* * *pres. krýp; pret. kraup. pl. krupu, subj. krypi; part. kropinn; [A. S. creôpan; Engl. creep; Swed. krypa; Dan. krybe]:—to creep, crouch; vóru dyrnar svá lágar at nær varð at k. inn, Hkr. ii. 379; hann kraup til fóta þeim, Ölk. 35; þóat ek krypa í neðstu smugur helvítis fylgsna, Sks. 605; gaf Sverrir konungr þeim mikit skak fyrir þat, er þeir höfðu kropit þar um hris at nokkrum silfrpenningum, Fms. viii. 143; vér krjúpum eigi í bug skjaldi, vi. 416 (in a verse); hann kvað konung hölzti lengi hafa kropit þar um lyng, Hkr. iii. 376; fékk hann nauðula kropit til at höggva virgulinn í sundr, Hom. 117; mátti hón eigi áðr krjúpa þangat áðr sem nú gékk hón, 115.2. to fall prostrate, kneel, esp. in an eccl. sense, to humble oneself; þá er vér krjúpum til hans með iðran undir hans miskunn, Skálda 211; biskup líknaði hvervetna þeim sem til hans miskunnar krupu, Bs. i. 751; mildr öllum þeim er til hans krupu, Al. 135; krýp ek til kross, Líkn. 30; játa þær sektina ok krjúpa undir skriptina, Th. 78; gjarna vil eg að fótum þín, feginn fram flatr krjúpa, Pass. 41. 4:—eccl. to kneel in service; as also krjúpa á kné, id.II. part. kropinn, crippled; see kroppinn. -
7 framlänges
adverbium1. forlænsGår det lika fort att krypa baklänges som framlänges?
Går det lige så hurtigt at krybe baglæns som forlæns?
Både framlänges och baklänges, både fram- och baklänges
Meget grundigt, udmærket
-
8 framlänges
adverbium1. forlænsGår det lika fort att krypa baklänges som framlänges?
Går det lige så hurtigt at krybe baglæns som forlæns?Særlige udtryk:Både framlänges och baklänges, både fram- och baklänges
Meget grundigt, udmærket
См. также в других словарях:
framkrypa — v (framkröp, framkrupit, framkrupen, pres. framkryper) (el. krypa fram) … Clue 9 Svensk Ordbok